Mindst 5 % af befolkningen i den vestlige verden lider af irriteret tyktarm, som også kaldes tyktarmskatar, irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm. Irriteret tyktarm er ikke en farlig sygdom men kan være yderst generende og medføre et stort tab i livskvalitet.
Ved irriteret tyktarm har man et eller flere af følgende symptomer:
Hertil kommer, at sygdommen forstyrrer fordøjelsen. Det vanskeliggør optagelsen af nødvendige næringsstoffer, som igen medvirker til at svække patienten og forstærke symptomerne. Resultatet kan føre til specifikke fejlernæringssymptomer som for eksempel træthed.
Irriteret tyktarm er en såkaldt eksklusionsdiagnose, hvor man stiller diagnosen ved at udelukke andre sygdomme med samme symptomer.
Det er vigtigt, at man bliver undersøgt grundigt, hvis man har vedvarende ubehag eller smerter i maven. Det skal kunne udelukkes, at problemerne skyldes en anden sygdom, inden man påbegynder en behandling af irriteret tyktarm.
Irriteret tyktarm og tarmfloraen
Årsagen til irriteret tyktarm er ikke slået fast, men ifølge forskningsresultater kan en usund tarmflora i mange tilfælde være kilden til sygdommen.
En usund tarmflora producerer meget luft og ubehagelige affaldsstoffer. Det kan give smerter, ubehag og oppustethed i mavetarmsystemet. Tarmfloraen har også indflydelse på afføringens konsistens, og en usund tarmflora kan give anledning til forstoppelse eller diarré. Forskningsresultater viser, at der kan være en let betændelsestilstand i tarmen hos patienter med irriteret tyktarm, fordi immunforsvaret overreagerer på tarmfloraen. Det kan forklare, at patienter med irriteret tyktarm har mere end 10 gange større risiko for at udvikle kronisk tarmbetændelse (colitis ulcerosa og Crohns sygdom) end raske personer.
Nordisk Rebalances behandlingskoncept
Nordisk Rebalances behandlingskoncept sigter mod dels at reetablere en sund tarmflora, dels at sikre optag af næringsstoffer, som ellers ikke optages i tilstrækkelig mængde, fordi fordøjelsen er i uorden. Læs om behandlingskonceptet HER.