Behandlingsforløbet

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom skyldes, at immunforsvaret overreagerer på nogle af de bakterier, der holder til i tarmsystemet.

 

Traditionel medicinsk behandling af colitis ulcerosa og Crohns sygdom sigter på at svække immunforsvaret, så overreaktionen svækkes. Det kan fjerne eller reducere betændelsestilstanden i tarmen, men det kan samtidigt have alvorlige bivirkninger og øge risikoen for infektioner, fordi et svækket immunforsvar har svært ved at bekæmpe f.eks. en influenzavirus. 

 
I Nordisk Rebalances nye diætetiske behandlingskoncept indgår der ikke nogen former for medicin. Det nye behandlingskoncept griber i modsætning til den traditionelle medicinske behandling ikke forstyrrende ind i immunforsvarets funktion. Den skaber derimod de naturlige forudsætninger for en normal reaktion fra immunforsvaret.
 

 

Behandlingens varighed
Nordisk Rebalances diætetiske behandling af colitis ulcerosa og Crohns sygdom forløber over 24 uger. Behandlingen af irriteret tyktarm er kortere og tager typisk 10 uger.

Specialdiæten
Under behandlingen følges en patenteret specialdiæt. Det er nemt at følge diæten, når man først er kommet i gang. Nordisk Rebalance har udviklet en guide til at komme godt i gang med diæten.
 

Internetklinik, tæt kontakt og rådgivning
Vores sygeplejersker på  Nordisk Rebalance følger løbende udviklingen for den enkelte patient under behandlingen, så vi kan yde god støtte og rådgivning på et solidt grundlag. Derfor har Nordisk Rebalance udviklet en særlig behandlingshjemmeside, hvor patienterne dagligt indtaster deres forskellige symptomer i henhold til et internationalt anerkendt videnskabeligt indeks. Patienterne logger på www.noreba.dk med personligt brugernavn og adgangskode.

Efter indtastningen skaber systemet en kurve, som viser patienten, hvordan symptomerne har udviklet sig siden behandlingens start. Nordisk Rebalance følger løbende kurve og symptom-indtastninger for den enkelte patient. Den daglige indtastning af symptomer er vigtig for, at vi er up to date og kan yde den bedst mulige løbende rådgivning og støtte. Indtastningen er også vigtig, fordi den aktiverer patienten i egen behandling. Vores erfaringer viser, at aktivering motiverer patienten til at gennemføre hele behandlingsforløbet med et godt resultat.

Patienten kan med kort varsel komme i kontakt med en sygeplejerske, der har et overblik over behandlingen og dens forløb, via behandlings-hjemmesidens særlige dialogsystem eller per telefon. Herved sikres patienten en effektiv kontakt og et højt serviceniveau, der både skaber tryghed og medvirker til et godt resultat.

En patient kan godt blive behandlet efter Nordisk Rebalances nye behandlingskoncept og samtidig følge en medicinsk behandling. Hvis en patient er i gang med en lægeordineret medicinsk behandling, må patienten kun stoppe den medicinske behandling, hvis patientens egen læge har sagt god for det.